Det er almindeligt at mærke en snert af modstand eller nervøsitet. Måske genkender du nogle af nedenstående tanker:

• "Jeg ser sikkert dum ud" 
• "Jeg kan ikke finde ud af det" 
• "Hvad tænker de andre om mig?" 
• "Det er alt for svært og grænseoverskridende"

Og for at sige det kort: vi har dem alle sammen, så du kan roligt komme alligevel.

Hos mig findes der intet rigtigt eller forkert. Der er ingen svære koreografier og der er ingen spejle på væggene. Jeg guider som en invitation ind i bevægelserne, men du får også mulighed for at finde din egen rytme.

Her handler det om at mærke ind, sanse og bare være med det er. Det er din dans.

Du træder altså ind i et trygt, holdt rum, hvor du ikke skal præstere noget som helst – et rum, hvor du kan være præcis, som du er.

Det skal du fordi når du danser, falder kroppens niveau af stresshormonet kortisol drastisk. Samtidig frigiver hjernen en bølge af endorfiner og dopamin – kroppens egne glædes- og belønningsstoffer. 

Derudover viser studier, at dans er markant mere effektiv til at dæmpe angst og depressionssymptomer end mange andre traditionelle fitnessformer.

Forløser fastlåst stress og følelser. Når du danser uden trin, flyttes fokus fra, hvordan dansen ser ud, til hvordan den føles. Forskning i somatisk psykologi viser, at fri bevægelse aktiverer din interoception (evnen til at mærke kroppens indre tilstande). Det giver nervesystemet lov til at ryste ophobet stress, chok og fastlåste følelser ud af bindevævet, som almindelig fitness ofte ikke kan nå. 

Den frie dans kræver, at du hele tiden tager spontane mikro-beslutninger i nuet i stedet for at genbruge indlærte mønstre, tvinges hjernen på overarbejde på den mest positive måde. Processen stimulerer neuroplasticitet, hvilket betyder, at hjernen danner helt nye nervebaner og synapser. Det bryder mentale vanetanker, øger din kreative problemløsning i hverdagen og holder hjernens netværk ungt og fleksibelt.

Et studie fra UCLA Health bekræfter, at 95% af deltagerne i fri dans oplever en markant følelse af accept og følelsesmæssig tryghed. Når mennesker deler et rum og bevæger sig frit til den samme musik, opstår der en biokemisk spejling (social synkronisering). Det øger din empatiske evne og fjerner ensomhed, fordi du føler dig som en del af flokken gennem ren energi og sårbarhed – helt uden at skulle præstere.